nationalanarkisten
SAND og koncis.
Stand-Up Antiracistiske Nationalanarkisters etnisk Danske
korte og præcise
Politiske Sensationelle Nyheder
inspireret af og hentet fra
statens offentlige ansattes ’public service’ politiske presse
og
den borgerlige, socialistiske og kapitalistiske politiske
tendentiøse underholdende pseudolødige presse
mm.
I Danmark står offentlige ansattes økonomiske virksomhed for ca. 1/3 af nationens samlede økonomiske omsætning og offentlige ansattes politiske magt for tæt ved 100% af al politisk magt i Danmark.
Offentlige ansatte udgør dermed samlet den absolut største og absolut mest indflydelsesrige og mægtige klasse overhovedet og med reelt et nærmest 100% magtpolitisk monopol mod alt og alle i Danmark,
sådan som det også er kendt fra andre typer af totalitære statsformer:
fascisme, kommunisme, monoteistisk satanistisk religionsdikterede styreformer
samt
indirekte demokratisk parlamentarisk flertalsstyret statsdiktatur (bedst kendt fra Vesten og EU).
Et moderne og oplyst demokrati bør have Folkestyre gennem Folkeafstemning og Folkedomstole som øverste myndighed for alle offentlige ansatte i nationen og national myndighed opdelt i Folkestyre (tvedeling) og Statsmagt (minimum en 3deling) med Folkestyret som absolut øverste Myndighed gennem løbende regelmæssige Folkeafstemninger forpligtende for statens lovgivende, dømmende, udøvende, administrerende, ankende osv. statsansats embedsvælde at følge og føje og daglige Folkedomstolsafgørelser med løbende præcedens for statsapparatets domstole, anklagende og ankende instanser.
Nationalanarkistisk Folkestyre er ethvert folks naturlige etiske rettighed mod al ikke folkelig myndighed og korrupt kollektiv nepotistisk statsdannelse og overstatslig diktat og overgreb.
Og statens opgaver udføres mest optimalt af konkurrerende firmaer under direkte folkevalgt kontrol og med folkeafstemnings afgjort lovgivningen for optimal problemløsning og problemforebyggelse.
1. udgivelse. (tema særudgave).
21.02.2012.
Det nationalanarkistiske Folkestyre.
Parlamentarisme er ’Statsansattes Pamper-Diktatur’.
Et moderne og oplyst demokrati bør have
Folkestyre gennem Folkeafstemning og Folkedomstole
som øverste myndighed for alle offentlige ansatte i nationens lov og ret administration.
Nationens myndighed bør deles op i Folkestyret (en tvedeling) og Statsmagten (minimum en 3deling) og med Folkestyret som absolut højeste Myndighed gennem løbende og regelmæssige Folkeafstemninger, som er forpligtende for statens lovgivende, dømmende, udøvende, administrerende, ankende osv. statsansattes embedsvælde at følge og føje og daglige Folkedomstolsafgørelser som løbende præcedens for statsapparatets domstole, anklagende og ankende instanser.
Folkeafstemning bør finde sted ca. 2 gange årligt over hver sin forud fastlagte uge (7 sammenhængende døgn døgnåbent for afstemningerne), hvor alle indkomne folkeafstemningspunkter er oplistede efter afstemningskategori og indleveringstidspunkt. Et spørgsmål sendes til folkeafstemning, når tilstrækkeligt mange har underskrevet ønske om det. Spørgsmålets ønskede kategoriplacering afgør hvor mange underskrifter, der behøves, for at folkeafstemning om spørgsmålet kan ske, og hvordan forskellige afstemningsresultat muligheder skal tolkes. Et spørgsmål kan afkrydses med et af følgende tilkendegivelser: JA, NEJ, Ved Ikke (og Blank: ingen afkrydsning), samt evt. graduering fra 0-100% af de 3 afkrydsningsfelter, hvis f.eks. prioritet blandt flere muligheder indgår i spørgsmålet. På forhånd skal være oplyst, hvordan Folkeafstemningens samlede afstemningsresultat skal tolkes og oplyst med formel og flere grundigt beskrevne afstemningsresultat som eksempel.
Folkeafstemninger om det regulerer løbende, hvordan det sker udviklet i praksis.
F.eks. kan være vedtaget, at et spørgsmål, som ønskes sendt til Folkeafstemning, og som ændrer på allerede gældende lovgivning, som er vedtaget i Folketinget eller er vedtaget ved en tidligere almindelig Folkeafstemning, forud skal være underskrevet af mindst 1% af alle stemmeberettigede vælgere. Og at spørgsmål, som af statsadministrationen (ministerembedsmænd, domstole mm.) er påstået være i strid med international tiltrådt konvention, direktiv, Grundlov o. lign. skal være underskrevet af f.eks. mindst 2% af de stemmeberettigede vælgere og f.eks. vedtaget af mindst halvdelen eller to tredjedele af alle vælgere i landet for at blive kendt vedtaget gennem folkeafstemning, og derpå at Folketinget og Regeringen ændrer disse love, så de er i overensstemmelse med Folkeafstemningsresultatet, og de foreslåede ændringer derpå igen kan sendes til Folkeafstemning, hvis det findes nødvendigt af statsapparatet, Folkestyret, Grundloven etc.
Folkedomstole er domstole sammensat af et repræsentativt udsnit af befolkningen som kollektive dommere fra det område, som domstolene er placeret i, og som danner præcedens for statsapparatets domstole. Målet er at fremme, at folkets retsopfattelse afspejler sig i og dikterer de offentlige ansatte juridiske eksperters embedsmænds domsafsigelser, således at en kort og hurtig proces af sager bliver praksis for statsapparatets domstole. Folkedomstole i et veldefineret afgrænset område kan typisk bestå af 200 tilfældigt og repræsentativt udvalgte vælgere fra lokalområdet som kollektiv folkedomstolsdommere, som i retsmøder hører sigtede, anklager, vidner, jurister, advokater og statsdomstols dommeres udlægning af en sag, kort og præcis og typisk tidsbegrænset til f.eks. 10-30 minutter for alle professionelle juristers vedkommende. Folkedomstolen overværer retsmødet, som videofilmes, og Folkedomstolen trækker sig tilbage, for at debattere sagen indbyrdes anonymt, hvor der tages præcise argumentationsdiktat af forløbet, inden Folkedomstolen ved næste retsmøde stiller sine udarbejdede og for folkedomstolens medlemmer relevante spørgsmål til sigtede, vidner, juristerne, eksperter og eventuelle andre, der igen svarer kort og præcis under videooptagelse på Folkedomstolens spørgsmål. Efter retsmødet trækker Folkedomstolen sig tilbage og diskuterer retsmødeforløbet, inden dets medlemmer hemmeligt voterer for medlemmernes forskelligt forslåede doms muligheder. Resultatet fremstilles ved 3. Retsmøde, hvor sigtede og anklagemyndigheden tilkendegiver sine synspunkter på Folkedomstolens foreslåede domsafsigelser, inden Folkedomstolen trækker sig tilbage og endeligt og individuelt hemmeligt træffer sin endelig afgørelse efter sin sidste interne debat. Folkedomstols doms resultatet forelægges derpå retten under videoovervågning, men uden Folkedomstolens tilstedeværelse, så en definitiv afgørelse kan være truffet på helst 1 og højst 3 retsmødedage.
Såfremt en Folkedomstolsafgørelse ankes til en højere instans, som dækker et større geografisk område, dobles antallet af repræsentativt udpegede Folkedomstols dommere fra det større geografiske område op, og forløbet gentages indtil der evt. er anket til øverste Folkedomstol (nationens), som bør bestå af ca. 1000 repræsentativt og tilfældigt udtrukne vælgere som kollektive Folkedomstols dommere blandt f.eks. 5000 repræsentativt tilfældigt fundne vælgere.
En ikke anket og dermed accepteret Folkedomstolsafgørelse ved en Folkedomstol danner sammen med andre lignende præcedens for statens domstoles afgørelser i det geografiske område, således at statens domstole hurtigt og præcist kan dømme i trivielle Folkedomstols kendte typesager, således at sager ikke trækkes i langdrag af offentlig ansatte, levebrødsjurister, advokater, professionelle kriminelle spekulanter og andres sær hensyn, sær interesser osv.
Overstiger statens anklagemyndigheds behandlings tid fra tidspunktet for sigtelse, tiltale eller anke og til doms tidspunktet en forud fastsat maksimums tid nedsættes en Folkedomstol på sagen, som behandler den hurtigt, dvs. i praksis hurtige end gennemsnits tiden for lignende sager hos domstolen.
Sigtede kan kræve, at en Folkedomstol nedsættes og afgør en offentlig anklagesag efter at være blevet kendt med al indhold i sigtelsen fra den offentlige anklagemyndighed.
Domstols dømte betaler med bøde eller med ulønnet arbejdsindtægt fra arbejdslejre i f.eks. Lukkede fængsler, så stat og samfund så vidt mulig holdes skadefri for udgiften fra kriminalitet og således at dømte indenfor et område delvis kollektivt og solidarisk hæfter for udgiften til hinandens kriminalitet og forbrydelser og derved solidarisk også generelt til udgiften til alle andres forbrydelser og til kriminalitetsbekæmpelse over hele landet. Arbejdslejre består i ulønnet og værdifuldt arbejde og typisk med 25-50% overtid sammenlignet med normal arbejdsuge, måned og år og med tilhørende psykosocial kriminalitetsforbyggende terapi og faglig uddannelse efter endt arbejdsdag og med en enkelt ugentlig fridag til intern folkekirkegang, idræt, underholdning / uddannelse / hobby / socialt samvær / afslapning / rådgivning etc., alt sammen med gratis kost og logi, opdragelses- og uddannelsesforløb finansieret af ubetalt arbejdsuge, som også betaler for dømtes kategoris kollektive bidrag til landets samlede udgift til kriminalitet og bekæmpelse af det. Særlige arbejdsdygtige og opdragelsesmedgørlige indsatte løslades tidligere end pådømt, såfremt et personale påtager sig medansvar for udgiften til ny kriminalitet ved eventuel tilbagefald efter løsladelse indenfor en forudsat fastsat periode forårsaget i, at kriminalitetsforebyggelsesterapiforløbet dermed er mislykkedes.
Det nationalanarkistiske Folkestyre bygger på, at befolkningen repræsentativt regerer og dømmer med løbende Folkeafstemninger og daglige Folkedomstole, og at det danner præcedens for offentlig ansat myndigheds arbejdsopgaveløsning og for borgernes legale gøren og laden overfor hinandens ve og vel, ejendele og ejendom, så det etisk og socialt bedst er i overensstemmelse med befolkningens kollektive og skiftende samvittighed.
Det nationalanarkistiske Folkestyre er ethvert folks naturlige etiske ret mod ikke folkelig myndighed og korrupt kollektiv nepotistisk statsdannelse og overstatslig diktat og overgreb.
Statens kollektive arbejdsopgave rolle.
Statens rolle bør primært være demokratisk, dvs. alle vigtige personer i Staten bør være valgt ved Folkeafstemning eller kunne kræves ansat eller afskediget med Folkeafstemning efter Folkeunderskriftskriftindsamling om en afstemning.
Det er vigtigt, at Statens opgaver udføres af konkurrerende private firmaer, og at disse er under opsyn og kontrol af firmaer, som har offentlig ansatte og demokratisk valgte blandt sine ledere i kontrolfirmaerne, og at disse selv konkurrerer med andre kontrolfirmaer. Over disse konkurrerende kontrolfirmaer kan forskellige politisk valgte organer sidde og kontrollere parallelt, så monopolitisk statsmonopol på skatteborger finansierede velfærds- og infrastrukturopgaver helt undgås.
Ved at lade private firmaer konkurrere om at udføre statens opgaver bedst mulig og billigst mulig og resultathonorere firmaer og folkevalgte tilsynsførende for bedste resultat og størst tilfredshed blandt brugerne, samt lade andre private forsikringsselskaber forsikre sådanne service firmaer mod tab, svigt, erstatningspåkrav etc., optimeres pris, kvalitet og retfærdighed sammenlignet med statsmonopolitisk magt og korrupt nepotistisk profitmonopol blandt offentlig ansatte, som ikke udskiftes ligeså let, som kontrakter indgået med private servicefirmaer.
En stor del af statens opgaver er i dag profitabel problem behandling, som derved konflikter med og spænder ben for statslig problem forebyggelse og dermed profitabel statsansat problembehandling.
Ved at lade forsikringsselskaber konkurrere om at problemløse gratis, når skaden eller uheldet er ude og til en forud aftalt garantipris i forsikringspræmie for pågældende opgave- og kundekategori, fås en medspiller, som er aktivt er interesseret i mindst mulig skade, uheld, ulykke, sygdom, gene mm., og størst mulig i sundhed, tilfredshed, lykke mm., som det kendes ved al anden forsikringsvirke i samfundet.
F.eks. vil et forsikringsselskab, som garanterer en befolkningskategoris bedst mulige tandsundhed, forebyggelse eller helbredelse af lungekræftrisiko eller kædeidentitetstyverirytteri arbejde for, at de forsikrede billigst og bedst i konkurrence med andre forsikringsselskaber har bedst og mest mulig sunde tænder, mindst risiko for lungekræft eller mindst tilbagefald til kriminalitet indenfor de nævne 3 forsikringseksempler, som skatteborgere ville kunne være visiteret til og betale til over skattebilletten, såfremt borgeren eller befolkningen ønsker ordningen indført.
Det vil som sidegevinst medføre, at en skatteborger på sin selvangivelse kan se, hvilke forsikringsordninger borgeren obligatorisk er tilmeldt og obligatorisk betaler til over sin indkomstskat og er risikovurderet til koster at være med i for skatteborgeren sammenlignet med andre i kategorien og andre kategorier påført selvangivelsen.
På den måde bliver der en direkte sammenhæng mellem risiko og udgift til forsikringspræmie og hvordan egenbetalingen til forsikringspræmie skal være anført på selvangivelsen ud fra gennemsigtighed og ud fra et solidarisk og ikke selvforskyldt risikovurderet udgiftsudfald.
Skatteborgere, som ønsker at leve sundt eller usundt, farligt eller ufarligt, som har særlige ønsker eller behov, særlig dyr eller billig livsstil, som det vil forsikres for eller imod sammen med andre i samme kategori, får herved en enkelt individuel og kollektiv måde at påvirke og sikre sin livsstil på, så det let ses på selvangivelsen, hvad livsstilen koster i kroner og øre og med den ønskede livskvalitet.
Ønsker f.eks. en kæde kriminel asylsvindler tvangsarrangeret kædefamiliesammenførings asylislamist, som både er overvægtig, analfabet, påstået fysisk, psykisk og / eller social syg, evnesvag, fremmednational kulturelt traumatiseret, svær integrer bar i Danmark, snyder med told og skat, kører for hurtigt, hensynsløst og dumt og forud planlagt hjemmefra Kurdistan helst har forudset sine kommende 6-8 børn blive ’nydanske’ advokater, læger, narkohandlere, racistiske hallal bums pizza gril bar forpagtere og selvudlærte imamer efter et langt dyrt SSP-integrations immigrations afpresningsforløb for asyl plat tyrker familien, ja, så har den lokale skatte myndighed og den lokale offentlige asylintegrationskontrol mulighed for at vurdere, hvad asylfidus skatteborgeren bidrager med til de private, men offentligt selvangivelsesopkrævede forsikringsordninger, som familien er eller skal være tilmeldt til, og som er fuldt ud offentligt skatteindtægt administreret som f.eks. hospitalsbehandling, vuggestue, børnehaver, skoler, fængsler, kriminalforsorg, arbejdsformidling, sprogundervisning, boligsikring osv., så en sådan kategori af indbyggeres bidrag til de tilmeldte offentlig administreret og kontrollerede statslige ordninger kan ses på selvangivelsen og dermed også, om familien er i plus eller minus overfor samfundet i kroner og ører her og nu såvel som akkumuleret over livstid og såvel individuel overfor hele samfundet som individuel overfor andre i de forskellige forsikringskategorier, som skatteborgeren nyder forsikrings tjenesteydelse garantiordning for over sin skat og selvangivelse.
Statens opgaver udføres mest optimalt af konkurrerende firmaer under direkte folkevalgt kontrol og med folkeafstemnings afgjort lovgivningen for optimal problemløsning og problemforebyggelse.